torsdag den 12. november 2009

Perlekursus

Jeg har stadig 3 ledige pladser på mit Perlekursus den 7. og 8. December. Begge dage fra kl. 16 til 21. Det er en super mulighed for at lave sine egne julegaver:)
Kurset koster 1875kr inkl. materialer, aftensmad, kaffe og te.

KIC og Smag på Kunsten


Det har været en travl uge og især en travl weekend.
Onsdag var vi med til åbningsmiddagen for Smag på Kunsten. Det danske kokkelandshold stod for maden, og det var super lækkert. Det var en stor oplevelse at være med, ikke mindst fordi middagen blev serveret på musikhusets store scene.
Lige inden desserten, som lød på Kærnemælkskuppel med rugbrød, hertil rødbeder, sorbet og hindbær, blev der afholdt en auktion til fordel for Familier med Kræftramte Børn. Kildevandsfirmaet Iskilde havde sponsoreret 20 stk. 3 liters iskilde flasker, som forskellige kunstnere, bla. os, havde dekoreret. Vores 4 flasker indbragte ialt 15.500kr. Ret godt gået, og dejligt at de gik til et godt formål!

Torsdag og søndag pustede Ned i sukker. Men mere om det en anden gang.
Fredag til søndag passede jeg min stand på KIC - Kunsthåndværk I Centrum. Her er et par billeder af hvordan det så ud.